Der kan opstå situationer, hvor du er nødt til at have foretaget en større tandbehandling som følge af komplikationer i tandsættet, uheld eller andet. Det er naturligvis op til dig selv, om du vil takke ja til tandlægens tilbud på behandlingen, men det er rart at vide, hvad du har af muligheder.
Samtykke og dialog
Som patient, skal du give tandlægen dit samtykke til en operation eller behandling, ellers må den ikke starte. Samtykket skal altid finde sted på baggrund af fyldestgørende informationer fra sundhedspersonalet. – og du kan altid tilbagekalde dette samtykke, hvis du fortryder.
Ved de små og meget almindelige undersøgelser og rensninger, er der typisk tale om et stilletiende samtykke, hvor tandlægen anbefaler og du ikke stiller spørgsmål eller andet, men blot får udført behandlingen.
Men ved større behandlinger, skal der naturligvis mere information til. Dels fordi behandlingen bliver mere kompliceret, men også fordi prisen stiger.
Her er det meget vigtigt, at du er patient hos en tandlæge, hvor du kan have en god og fyldestgørende dialog. Med god dialog bliver det nemmere for tandlægen at guide dig, hvis du f.eks. selv har mulighed for at påvirke behandlingen positivt. Desuden kan der være flere løsninger, hvor det er vigtigt, at du og tandlægen taler sammen om den mest hensigtsmæssige for dig.
Derudover er der nogle afklaringsperspektiver, som er ekstremt vigtige. Det kan f.eks. være, hvis du lider af sygdom, tager særlig medicin eller andet.
Alt der aftales og alt du informerer tandlægen om, vil tandlægen skrive i din journal. Det har han pligt til, ligesom du har ret til at se din journal, hvis du ønsker det.
Økonomi
Det er vigtigt, at du taler økonomi med din tandlæge. Du skal jo vide, hvad din behandling koster. Er behandlingen mere omfattende, kan den deles op i bider, ligesom du måske kan afdrage i rater, hvis den løsning passer dig bedre. Det er dog forskelligt fra tandlæge til tandlæge, hvad man har af muligheder.
Det kan også være en fordel at finde en tandlæge, som er kendt for et stærkt prispunkt. Det kunne f.eks. være hos https://www.nord-smil.dk/, som har tandlæger i de større danske byer.
Du er som tidligere nævnt ikke tvunget til at acceptere behandlingen, men i sådanne tilfælde, har tandlægen også pligt til at informere dig om konsekvenserne ved at sige nej til en behandling. Det valg vil nemlig kunne forværre situationen eller skabe yderligere komplikationer for dit helbred.